Aktuelle lokale aktiviteter
De, som vi kender til findes nedenfor.
Aktiviteter, som vi kender til, indføjes løbende ligesom de afholdte også fjernes løbende.
Først de lidt længerevarende arrangementer og dernæst listen over tilbud af kortere varighed
Arrangementer af lidt længere varighed
Museer, udstillingsteder og aktivitetssteder – kig åbningstider på siden her
Frem til søndag den 1. november 2026 kl. 18-23. Horror Drive Thru
ÅRETS VILDESTE KØRETUR
Horror Drive Thru åbner 8. oktober 2026 med den største bane nogensinde.
Mere bane. Mere tid i mørket. Flere gys. Og masser af nye overraskelser.
Hvem skal du have med ind i mørket?
Samtidig har vi sat færre billetter i salg, så der bliver større afstand mellem bilerne. Det betyder, at I får mere tid med vores skuespillere – og de får mere tid med jer.
Og tør I skrue endnu mere op for oplevelsen, kan I lade jeres egen bil holde parkeret og prøve vores EXTREME HORROR-lejebiler.
Verdens længste gysersafari. Er I klar?
En billet giver adgang for en bil med op til 5 personer.
Book jeres billet på www.horrordrivethru.dk/#billetsalg
Årslevvej 6, Slagelse.
Frem til lørdag den 31. oktober 2026 kl. 17-19. LIGHT HORROR – Børnevenlig udgave af Horror Drive Thru
Vil I gerne opleve VERDENS LÆNGSTE GYSERSAFARI, men er børnene ikke helt klar til de store forskrækkelser? Så har vi en nyhed til jer!
I år introducerer vi LIGHT HORROR – en særlig børnevenlig udgave af Horror Drive Thru, hvor hele familien kan opleve vores imponerende nye bane i et begrænset tidsrum før mørkets frembrud og uden pludselige forskrækkelse
Horror Drive Thru og Cirkusland, Årslevvej 6, Slagelse
Efter turen kan I hygge jer med vores populære signatur-BøhGer i det indendørs cafeteria.
BILLETTER: www.horrordrivethru.dk
Cirkusland, Årslevvej 6, Slagelse.
Frem til søndag den 1. november 2026. Særudstilling med årets kunstner
Torben Kaas vil her vise sine nye malerier, som han har malet specielt til denne særudstilling: Nordlys – en rejse i den nordiske ånd
Torben Kaas er en af Vestsjællands mest særegne kunstnere, en abstrakt naturalist.
Motiverne på malerierne er gamle huse og gårde i en antydning af et landskab, bakker, klitter, en sø og så ellers himlen foroven. Det er dog ikke husene eller landskabet, der er Torben Kaas` hovedmotiv. Det er lyset selv. Lyset der indhyller alt i et slør af farver, udvisker konturerne og får hele billedet til at vibrere, som var det et fatamorgana i en ørken.
Møller i mejeriet – kunstgalleri, Solvænget 2, Kirke Stillinge, Slagelse
Se mere om udstillingen her
Frem til søndag den 8. november 2026. Hjælp Alberte efterårsmagi på museet!
En blæsende efterårsdag, hvor Alberte var på besøg på museet sammen med hendes familie, kom hun til at åbne et gammelt vindue. Whooosh! Så fløj vinden ind – og med sig bragte den blade, græskar, svampe m.m., som nu gemmer sig over det hele!
Følg sporene og hjælp Alberte og hendes familie med at finde de magiske efterårsting, som vinden har strøet rundt.
Få en tegning med små billeder udleveret i museumsbutikken. Tag den med rundt på opdagelse på museet – når du finder en ting, så sæt den rigtige farve på.
Vis dit svar i butikken og få en lille præmie.
Er du klar til at hjælpe Alberte med at gøre museet hyggeligt igen?
Aktiviteten er velegnet til de mindste museumsgæster 3 – 7 år og deres familier – en sjov måde at gå på opdagelse og opleve museet sammen.
Findelegen ”Hjælp Alberte” er gratis, når entrebilletten er betalt. Voksne betaler almindelig entre, børn under 18 år har gratis adgang.
Leg ”Hjælp Alberte findelegen” i museernes åbningstid.
Se opslag her
Slagelse Museum, Bredegade, Slagelse.
Frem til den 20. december 2026. Udstillingen Ofringer og Guld – unikke fund kan ses
Udstillingen ‘Ofringer og Guld – unikke fund fra Boeslunde åbner
Oplev udstillingen med de nyeste fund fra Boeslunde – blandt andet en gulddekoreret jernlanse, der blev ofret i en kilde for 2.800 år siden
I kilden fandt de tre helt unikke jernlanser – to af dem er dekoreret med guld. Den ene af dem bliver nu udstillet.
Fundene kan dateres til ca. 900–830 f.Kr., hvilket gør det til Danmarks ældste jern.
Udstillingen kan ses i museets åbningstid, som skifter alt efter perioden, man er i.
Entre for Voksne 50 kr. og for gæster under 18 år gratis.
Læs mere her
Slagelse Museum – en del af Museum Vestsjælland, Bredegade, Slagelse.
Frem til den 21. december 2026. Udstillingen Skyggekrigerne
Her fås et unikt indblik i en dramatisk del af danmarkshistorien.
Besat og befriet
Museum Vestsjælland sætter igen i år fokus på besættelsestiden!
Gå i krigens fodspor i Holbæk, Sorø og Slagelse og hør de stærke fortællinger om mennesker og steder fra dengang, Danmark var besat af nazisterne i årene 1940-45.
Hør om de livsfarlige leverancer – og vær med til en rekonstruktion af en våbennedkastning lige dér hvor modtagelserne fandt sted for 80 år siden.
Læs mere her: Skyggekrigerne – Museum Vestsjælland
Museum Vestsjælland, Bredegade, Slagelse.
Frem til den 10. januar 2027. Udstillingen m Theis Wendt // CHRONOFORMS
Den kommende soloudstilling CHRONOFORMS er skabt af den danske billedkunstner Theis Wendt. Han har i mange år arbejdet med foto, skulptur, installation og rum. I sine originale værker bringer han gerne organiske og syntetiske materialer sammen, så billeder får en konkret, fysisk form og forskellige tidsdimensioner møder hinanden.
Den aktuelle udstilling er skabt direkte til Kongegaarden og tager afsæt i bygningens arkitektur og særlige historie. Vi bliver præsenteret for nye installationer, relieffer og skulpturer, hvor menneskelig intention møder materialernes egne processer, og kunsthallens fysiske rammer bliver medspiller.
Ved bevidst at anvende materialer som silikone, plexiglas, resin og ekspanderet polystyren undersøger Theis Wendt, hvordan billeder, arkiver og repræsentationer forandrer sig i mødet med tid, teknologi og kropslig sansning.
Titlen CHRONOFORMS samler tid og form i ét ord. Den peger på mødet mellem Kongegaardens historiske tid, billedernes kosmiske tidsskalaer og de syntetiske materialers lange efterliv.
CHRONOFORMS er støttet af Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Ny Carlsberg Fondet, Poul Johansen Fonden, Knud Højgaards Fond og Slagelse Kommune.
Udstillingen kan ses frem til 10. januar 2027. Torsdage 11-18, fredage, lørdage søndage 11 – 16
Kongegaarden, Algade, Korsør.
Se her
Arrangementer af kortere varighed følger herunder
Kendte aktiviteter indsættes efterhånden som de kommer til vores kendskab og er relevante for det tidpunkt, vi er på.
OKTOBER

Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Tirsdag den 27. oktober 2026 kl. 19.30. Spil Dansk aften – Fællessang fra Højskolesangbogen
I anledning af den årlige Spil Dansk uge synger vi sammen.
I fællesskab vælger vi aftenens sange, og midt på aftenen strækker vi benene og klarer stemmen med en kop kaffe og en småkage i våbenhuset.
Organist Charlotte Nielsen sidder klar ved klaveret. Kom og vælg din favorit i Højskolesangbogen.
Det er gratis og alle er velkomne.
Opslag her
Hejninge Kirke, Hejninge
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 12.30-13.30. Gardehusar Byridt
Oplev Gardehusarregimentets Hesteskadron ride igennem Slagelse Midtby.
Hesteskadronen starter sit byridt kl. 12.30 fra Antvorskov kasernen. Hesteskadronen rider ind på Schweizerpladsen/Rosengade (kommer fra Løvegade) kl. ca. 12.55, rider ned mod Gammeltorv, til venstre mod Fisketorv, Nytorv og runder til sidst Rådhuspladsen, inden eskadronen rider ud af midtbyen og tilbage mod kasernen.
Hele ruten ser normalt sådan ud:
Slotsalléen – Slotsgade – Bredegade – Korsgade – Løvegade – Christiansgade – Frederiksgade – Schweizerpladsen – Jernbanegade – Frederiksgade – Christiansgade – Rosengade – Fisketorvet – Nygade – Fisketorvet – Rådhuspladsen – Skolegade – Skovsøgade – Nielsensminde – Klingeberg – Hestemøllestræde – Fruegade – Slotsgade – Slotsalleén
Opslag her
De næste gange er 4. og 18. november
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 12-20. Sammen om beredskab i Korsør
Hvordan står vi sammen, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes?
Hvad betyder beredskab egentlig for dig, din familie og dit lokalsamfund?
Korsør Kulturhus og Slagelse Bibliotekerne inviterer sammen med DR, Østifterne og Dansk Folkeoplysnings Samråd til en dag i Korsør fyldt med oplevelser, aktiviteter, talks og fællesskab for både børn og voksne.
Prøv kræfter med førstehjælp, test din viden om drikkevand, mød det lokale beredskab, udfordr dig selv på FGU’s beredskabsbane eller slå dig løs i Gerlevs legecontainer.
Du kan også opleve talks og samtaler om beredskab, blandt andet Alene i Vildmarken og Ind i krisens maskinrum.
– Talk: Alene i vildmarken med Bente Boisen og Simone Gustafsen: – Ind i krisens maskinrum – Mød dem, der stod midt i beslutningerne. Arrangør DR, Korsør Kulturhus og Slagelse Bibliotekerne
Læs mere her
Caspar Brands Plads 6, Korsør.
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 14-20. Åbne aktiviteter og boder til Beredskabsdagen
På Beredskabsdagen åbner vi dørene til Korsør gamle rådhus og Caspar Brands Plads og inviterer til en række aktiviteter, der sætter fokus på både praktisk, socialt og kulturelt beredskab.
Uanset om du er interesseret i førstehjælp, hjemmeberedskab, fællesskab, kreativitet eller leg, er der oplevelser for både børn, unge og voksne.
Opslag her
Korsør Rådhus og Caspar Brandts Plads, Bernstensgade 3, Korsør.
Onsdag 28. oktober 2026 kl. 16-18. Kulturens Preppingmiddag
Tag plads ved langbordet til en anderledes middag, hvor vi sammen undersøger, hvad vi har brug for kulturelt, menneskeligt og mentalt, når hverdagen pludselig forandrer sig.
Vi kender den officielle liste over ting, det er godt at have klar i en krisesituation: vand, mad, batterier og andre fornødenheder. Men hvad skal vi kunne sammen, hvis hverdagen slår sprækker?
Til Kulturens Preppingmiddag inviterer vi lokale borgere og kulturaktører omkring et fælles langbord for at undersøge netop dét spørgsmål. For måske handler beredskab også om at vide, hvordan man samler mennesker og skaber mening, håb og fællesskab, når vores vante rammer bliver udfordret.
Over to timer serverer vi en særlig preppingmenu for både maven og samtalen. Undervejs bliver middagen iscenesat, og gennem spørgsmål og små greb bliver der åbnet for deltagernes forskellige erfaringer, perspektiver og idéer.
Du behøver ikke vide noget om beredskab, og der er ingen rigtige svar. Du skal bare have lyst til at lytte, tænke højt, spise med og bidrage til samtalen om, hvad kultur og fællesskaber kan betyde, når verden bliver usikker.
I anledning af arrangementet Sammen om Beredskab dette gratis arangement
Arrangør: Korsør Bibliotek.
Se her
Korsør Rådhus, Caspar Brands Plads 6, Korsør
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 17-19. Hvad kan vildmarken lære os om beredskab?
Bente Boisen fra Alene i Vildmarken gæster Korsør Kulturhus i en spændende talk, hvor hun på nært hold tager os med på sine egne oplevelser og gør os klogere på koblingen mellem vildmark og beredskab – og på, hvordan vi hver især kan stå lidt stærkere, hvis en krise rammer i morgen.
Sammen med moderator Simone Gustafson sætter hun fokus på fire vigtige sider af vores personlige beredskab: det fysiske, det mentale, det praktiske og fællesskabet. Hvad gør man, når ressourcerne er få? Hvordan holder man hovedet koldt, når noget uventet sker? Hvilke praktiske færdigheder er gode at have – og hvor stor en forskel gør det at kunne hjælpe og bruge hinanden?
Med konkrete erfaringer fra Alene i Vildmarken bliver det en underholdende og jordnær samtale om, hvad vi kan lære af vildmarken, når det handler om at være bedre rustet til en krise.
Talken foregår i Spillestedet, Korsør Kulturhus den 28. oktober 2026 kl. 17.45-19.00:
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig: Se her
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 18.30. Bankospil i Kirke Stillinge
Stort bankospil onsdage i lige uger hele året, dog undtaget juleugen.
Dørene åbnes for vores gæster kl. 17.00 og starter spillet kl. 18.30.
Der spilles 40 spil med flotte kødgevinster samt 5 spil med 150,- kr. i gevinst.
Udover bankospillet sælges der kinesisk lotteri, opvarmningsspil, pausespil, 9 kvikke m.m.
Der er mulighed for at købe lidt spiseligt og drikkevarer.
Kort købes ved indgangen til 12 kr her
Næste banko er 14/10
Kontaktperson er Dorthe Jonge, støtteforening Kirke Stillinge forsamlingshus / telefon 28796997 eller på mail dorthejonge@hotmail.dk
Stillinge Forsamlingshus, Kirke Stillinge.
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 19.30. Helt Ind i Krisens maskinrum
Hvordan træffer man beslutninger, når tiden er knap, informationerne ufuldstændige, og konsekvenserne kan være alvorlige?
Som en del af Sammen om Beredskab inviterer Korsør Kulturhus og Slagelse Bibliotekerne til en aktuel og tankevækkende samtaleaften med Marie Stærke, tidligere borgmester i Køge Kommune, og Maja Flinthøj, journalist på DR med speciale i forsvar, beredskab og samfundskriser.
Aftenen tager publikum med helt ind i krisehåndteringens maskinrum og giver et sjældent indblik i de beslutninger, der træffes, når samfundet sættes under pres.
Læs mere her og løs gratis billet
Korsør Kulturhus
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
UDSOLGT/Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 16.30. Frivillig arrangement/UDSOLGT
Kom med til Frivillig Fejring 2026 – en aften dedikeret til DIG, der gør en forskel for andre
Slagelse Kommune inviterer til endnu en festlig og hjertevarm fejring af frivilligt socialt arbejde i Spar Nord Arena, Slagelse
Dørene åbner: kl. 16.30. Programmet starter kl. 17 og slutter senest kl. 22.00
Derfor fejrer vi – Frivilligt socialt arbejde skaber stærkere fællesskaber og bedre mental sundhed.
Når vi engagerer os i noget meningsfuldt, gør noget aktivt og er sammen med andre, styrker vi både os selv og hinanden. Det er kernen i ABC for mental sundhed – og det er præcis det, vi fejrer denne aften.
Hvad kan du glæde dig til?
• Lækker buffet med hovedret og dessert
• Underholdning
• Prisuddeling til inspirerende frivillige
• Hyldest af jubilarer
• Fællesskab, grin og gode oplevelser
Vi uddeler priser i fire kategorier:
• Årets Frivillige Sociale Forening
• Årets Frivillige Ildsjæl – børn, unge og familier
• Årets Frivillige Ildsjæl – voksne
• Årets Frivillige Ildsjæl – seniorer
🎫 Billetsalg
• Åbner: 1. oktober kl. 12:00 via billetsystemet Place2Book.
• Deadline: 26. oktober
• Pris: 75 kr.
• Der er kun 300 pladser – og vi forventer udsolgt
Se mere her
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Fredag den 30. oktober 2026 kl. 16-21 DE DØDES NAT i SLAGELSE
Der er f.eks.
ALLEHELGEN FOR BØRN I SCT. PEDERS KIRKE
SPØGELSESTOGET OG TRICK OR TREAT
PÅ SPORET AF DANMARKS MONSTRE
HUSERENDE DØDE, KLOVNE OG KARTEL I SLAGTERGADEN
BUNKEREN VED FISKETORVET
RÆDSELSRUTE I BIBLIOTEKSHAVEN
UDKLÆDNINGSKONKURRENCE FOR BØRN
SLAGELSE MUSIKHUS MED Uhyggelige folkeviser
Se hele programmet her
Slagelse by og Vestsjællands Centeret
Fredag den 30. oktober 2026 kl.16-20. De Dødes Nat & aftenåbent Slagelse by og Vestsjællands Center
De Dødes Nat fejrer 10-års jubilæum – og du er inviteret!
Glæd dig til en aften fyldt med gys, magi og (u)hyggelige oplevelser.
Når mørket falder på, forvandles bymidten til de dødes nat-univers med spøgelser, skeletter, flammer og magiske lys. Tag familien under armen, find dit mest (u)hyggelige kostume frem, og oplev en aften, hvor både store og små kan være med!
Gå også en tur rundt og nyd de fine shadow bokse i butikkernes vinduer. Alle aktiviteter nedenfor er for hele familien. F.eks. Trick or Treat – på jagt efter slik i bymidten Kl. 16-20.
Er du klar til en (u)hyggelig slikjagt? Gå på opdagelse i Slagelse Midtby og Vestsjællands centret, hvor de deltagende butikker står klar med slik og (u)hyggelige overraskelser. Hold øje med skeletterne foran butikkerne – de viser de deltagende butikker på Trick or Treat-ruten!
Se program her
Slagelse By
Fredag den 30. oktober 2026 kl. 18-21 DE DØDES NAT – Mød Slagelses spøgelser – hvis du tør
En skygge, et skift i temperaturen, en trækvind, der får lyset til at gå ud og døre til at klapre… Gulve knirker, og ting flytter sig. Mød spøgelserne på Slagelse Museum til De dødes nat.
Til De dødes nat dykkes ned i ÆGTE spøgelseshistorier fra Vestsjælland
Nogle er i stand til at fortælle deres historie, mens andre kun kan sprede skræk og rædsel… Tør du møde dem?
Én ting er sikkert – det bliver en aften med både gys og grin, når spøgelserne melder deres ankomst
Gratis for børn – 50 kroner for voksne
Læs mere og find din billet her
Slagelse Museum – en del af Museum Vestsjælland
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Lørdag den 31. oktober 2026 kl. 17. HALLOWEEN i Kirke Stillinge 2026
Så nærmer vi os med hastige skridt endnu engang HALLOWEEN, og igen i år afholder vi i samarbejde med en masse ildsjæle, foreninger og andre erhvervsdrivende Halloween i Kirke Stillinge.
Så kom til vores årlige Halloween arrangement til en skøn skøn aften med masser af “U”hygge 🎃😁 sidste år slo vi rekord med ca. 850 deltager. Det var helt vildt 👏👏👏 Kommer du i år? 🤔🤷♂️ husk arrangement er 100% gratis og der er noget for alle aldersgrupper.
Mellem kl 17 og 18 henter du på Brugsens parkeringsplads dit skattekort som vil vise dig et overblik over de forskellige spændende poster.
når du har besøgt de poster du har lyst til søger du til “sidste post” som er i uddelerens have (huset ved siden af Brugsen) der aflevere du dit skattekort (senest 20:30)
Arrangementet slutter med grillhygge, lidt at spise og drikke
Læs mere her….
Kirke Stillinge og Dagli Brugsen
Lørdag den 31. oktober 2026 kl. 19-21. Nat på Stationen
Når mørket falder på, sænker uhyggen sig over stationen i Store Fuglede.
I ventesalens snørklede labyrint lurer uhyggen bag det næste hjørne!
Er det mon stationsforstanderens spøgelse som lægger sin klamme hånd på din skulder?
Der er en lille konkurrence for alle børn som har lyst, med slikpræmier.
Køb billet her
Vi serverer en kop varm drik til at hjælpe nerverne på plads igen.
Fra kl 20 til 21 skruer vi op for uhyggen
Arrangeres i samarbejde med Store Fuglede Flinterup Beboerforening med støtte fra Sammen om Kulturen.
Opslag her
Begivenhed af Vestsjællands Veterantog og Oplev Hvidebæk
Eventen sker på Banevej 2, store Fuglede.
Lørdag den 31. oktober 2026 kl. 13. Halloween Stomp med HeartBeat Group
Dørene åbner: Kl. 12.00 og det er gratis for alle aldre, men husk at hente gratis billet ned her.
Uhyggeligt god rytmefest for hele familien!
Hvad sker der, når tre professionelle percussionister slipper fantasien løs med spande, pottelåg og alt, hvad der ellers kan give lyd? Det finder vi ud af, når HeartBeat Group indtager Den Gamle Byrådssal på Korsør Rådhus lørdag den 31. oktober med et festligt Halloween Stomp-show for hele familien!
HeartBeat Group består af tre barndomsvenner, der har gjort rytmer og percussion til deres levevej. Sammen skaber de energiske og underholdende shows, hvor musik, sang, rap og teater smelter sammen med masser af stomp. Her bliver hverdagens genstande forvandlet til instrumenter, og selv en ganske almindelig spand kan pludselig blive centrum for en musikalsk oplevelse.
I anledning af Halloween inviterer Slagelse Kommune og Slagelse Musikhus til en hyggeligt uhyggelig eftermiddag, hvor rytmerne får frit spil, og både børn og voksne kan glæde sig til et show fyldt med humor, overraskelser og smittende energi.
Der er fri entré med billet fra slagelsemusikhus.dk, så tag familien, vennerne eller de små monstre under armen, og kom med til en Halloween-oplevelse, hvor det eneste, der for alvor er skræmmende, er, hvor meget lyd man kan få ud af et pottelåg!
Arrangementet præsenteres i samarbejde mellem Slagelse Kommune og Slagelse Musikhus og Badeanstalten
Afholdes i Den Gamle Byrådssal, Korsør Rådhus
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden

Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Søndag den 1. november 2026 kl. 10-15. Kræmmermarked i Gørlev Hallen.
Skipperkroen og Gørlev Hallens Restauranter åbner dørene til det populære og traditionsrige efterårsmarked i Gørlev Hallen med hyggelige stemning og mange spændende boder.
Der er 70 boder, hvor der er lagt vægt på at skabe et alsidigt og inspirerende marked med noget for enhver smag.
Besøgende kan bl.a. finde slagtervarer, hjemmelavede bolcher, romkugler, garn, Aloe Vera-produkter, brugskunst samt håndarbejde som glaskunst og strik – og meget andet spændende.
Markedet har åbent fra klokken 10 til 15, og man bydes velkommen til en hyggelig dag fyldt med gode fund, lokale specialiteter og masser af markedsliv.
Som altid vil cafeteriet være åbent, hvor gæsterne blandt andet kan købe kartoffelsalat og frikadeller. Det kan være en god idé at komme i god tid.
Se her
Gørlev Hallen, Gørlev
Søndag den 1. november 2026 kl. 15. Søndag med musik og lagkage
Det 3. krydderi og DJ Jens Tage Rasmussen underholder
Hyggelig og afslappet søndag fyldt med god musik og lækker lagkage,
På scenen kan du opleve Det 3. Krydderi, efterfulgt af DJ Jens “Tage” Rasmussen, der sørger for den gode stemning resten af eftermiddagen.
Det 3. Krydderi’s musik spænder bredt fra energiske dansenumre til stemningsfuld afro-jazz inspireret af blandt andre Fela Kuti, Mikkel Nordsø Band, Bixiga70, The Shaolin Afronauts og Sunbörn.
Det 3. Krydderi består af:
Jan Vinge Rasmussen – sax og tværfløjte
Gerdur Klara Gardarsdottir – flygelhorn og trompet
Palle Terkelsen – saxofoner
Torben Vinge Rasmussen – klaver, arrangør
Claes Hansen – trommer
Søren Teilmann – bas, arrangør
Jeppe Grangaard – guitar
Anette Borg – percussion
Efter koncerten overtager DJ Jens Rasmussen, også kendt som “Tage”.
Jens har haft jazz som omdrejningspunkt gennem det meste af sit liv – både som radiovært, skribent og DJ. Hans stil er varieret, stemningsfuld og tilgængelig med en blanding af jazz – både nyt og klassisk – samt soul, blues og det, stemningen kalder på.
Billet a 50 kr. købes her.
Korsør Kulturhus.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Mandag den 2. november 2026 Kl. 13.30 – 15.45 Velkommen til Borreby – hvor historie møder levende kultur
Er du pensionist eller efterlønner bosat i Slagelse Kommune? Så kom med til et spændende foredrag om et af områdets mest fascinerende kulturhistoriske steder.
Foredraget er for dig, der interesserer dig for lokalhistorie, kulturarv og de spændende historier, der gemmer sig lige i vores eget nærområde.
Midt i det smukke landskab ved Skælskør ligger Borreby Gods, en imponerende renæssanceherreborg fra 1556, hvor historiens vingesus møder et levende kulturliv. Ved foredragsholder Ida Gerrild Knudsen får du et spændende indblik i fortællingerne bag Borreby, stedets historiske betydning og visionerne for fremtiden.
Du kommer blandt andet til at høre om:
✅ Borrebys historie og betydning gennem tiden
✅ Arbejdet med at bevare og formidle kulturarven
✅ Koncerter, forestillinger og kulturlivet i Borreby Teater
✅ Landbrugets rolle gennem historien og i dag
✅ Fremtidens Borreby som mødested for kultur, erhverv og lokalsamfund
Vidste du, at Borreby huser Danmarks eneste herreborgsteater? I de historiske bygninger skabes der året rundt unikke kulturelle oplevelser, som tiltrækker gæster fra nær og fjern.
💰 Pris: 60 kr.
☕ Billetprisen inkluderer kaffe eller te samt kage, som serveres i pausen.
🎟️ Vi anbefaler, at du køber billet på forhånd for at være sikker på at få en plads. Billetter kan købes i receptionen på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.30. Eventuelle resterende billetter sælges ved indgangen.
Arrangementet er for pensionister og efterlønnere bosat i Slagelse Kommune.
Kom og oplev historien, kulturen og fortællingerne bag et af Vestsjællands mest imponerende kulturhistoriske vartegn.
Se her
Borreby
Mandag den 2. november 2026 kl. 15. Sømand pas på.
Velkommen til forestillingen: Sømand pas på. En klassisk folkekomedie i 2 akter med levende musikalsk underlæg. Sømanden, Peter vender hjem til sin elskede Bitten i Helsingør, som han forøvrigt skal giftes med. Med sig har Peter sin kammesjuk Kanusti, der til tider må redde alting på sin egen humoristiske måde.
Forestillingen har en hyggelig varighed på halvanden times tid plus pause i midten, hvor baren også vil være til disposition.
Der kan købes kaffe, tee, vand og kage til fornuftige priser.
Forestillingen opføres i Spillestedet hos Korsør Kulturhus..
Fønix – Kultur i flyvehøjde og Korsør Kulturhus arrangerer
* Vi og Korsør Kulturhus forbeholder os retten til ændringer mv. Ved spørgsmål til billetkøb skal man henvende sig til Korsør Kulturhus’ personale. En billet koster kun kr. 100.- plus gebyrer. Vi har ikke adgang til dine billetter, oplysninger eller betaling. Billetter kan også købes i døren på dagen. billetter 100 kr.
Se mere her
Korsør Kulturhus
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Onsdag den 4. november 2026 kl. 12.30-13.30. Gardehusar Byridt
Oplev Gardehusarregimentets Hesteskadron ride igennem Slagelse Midtby.
Hesteskadronen starter sit byridt kl. 12.30 fra Antvorskov kasernen. Hesteskadronen rider ind på Schweizerpladsen/Rosengade (kommer fra Løvegade) kl. ca. 12.55, rider ned mod Gammeltorv, til venstre mod Fisketorv, Nytorv og runder til sidst Rådhuspladsen, inden eskadronen rider ud af midtbyen og tilbage mod kasernen.
Hele ruten ser normalt sådan ud:
Slotsalléen – Slotsgade – Bredegade – Korsgade – Løvegade – Christiansgade – Frederiksgade – Schweizerpladsen – Jernbanegade – Frederiksgade – Christiansgade – Rosengade – Fisketorvet – Nygade – Fisketorvet – Rådhuspladsen – Skolegade – Skovsøgade – Nielsensminde – Klingeberg – Hestemøllestræde – Fruegade – Slotsgade – Slotsalleén
Opslag her
De næste gangeer 4. og 18. november
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Torsdag den 5. november 2026 kl. 18. Danmark spiser sammen i Korsør
Nordisk mad og nordiske toner med Bjarne Falgren og Heine Hansen
Se mere her
Korsør Kulturhus
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Fredag den 6. november kl. 16.30 til søndag den 8. november kl.16 2026. KUNST OG KIRKER
Udstillingen Kunst og Kirker er et samarbejdede mellem Slagelse Provsti og foreningen Kunst og Kirker.
Åbnings ceremonien vil blive gennemført i Sct. Mikkels Kirke om fredagen kl. 16.30 – 18.00.
Selve udstillingen gennemføres lørdag og søndag kl. 10.00 – 16.00.
Der er gratis adgang.
De deltagende kunstnere i udstillingen vil være til stede under åbningsceremonien. Hver kunstner medbringende et kunstværk, således at besøgende gæster kan få et førstehånds indtryk af den fremviste kunst i deltagende kirker, og måske på denne baggrund planlægge deres besøg i kirkerne hen over weekenden.
Samtlige deltagende kunstnere og frivillige menighedsrådsmedlemmer fra de deltagende kirker vil være til stede i kirkerne under hele udstillingen. Således at man kan samtale med den enkelte kunstner om den pågældendes kunst, som udstilles. Eller samtale med menighedsrådsmedlemmerne om kirkens historie og lokalsamfundets tilknytning til kirken.
Den udstillede kunst vil være til salg efter aftale med hver enkelt kunstner.
Se her
Slagelse Provsti
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Onsdag den 11. november 2026 kl. 16.30-18. Grøn Fællesspisning
Frist for billetkøb søndag den 1. november 2026 kl. 23. For familier med børn i alderen 6-13 år.
Hvordan får man børn til at spise flere grøntsager?
Kom til et hyggeligt familie event, hvor børn og voksne inviteres med ind i et lærende og underholdende univers om grøntsager, smag og hverdagsmad. På scenen møder I Mette Blomsterberg, som de fleste kender fra det søde køkken. Denne gang handler det dog ikke om kager, men om hvordan grøntsager kan blive en naturlig del af familiens måltider.
Sammen med madjournalist Laura Bøge Mortensen deler Mette sine erfaringer og giver konkrete tips til mere grønt på tallerkenen. Undervejs bliver børnene inviteret op på scenen til sjove madaktiviteter, hvor vi blandt andet skal:
Lære at skære grøntsager ud på en sjov, nem og sikker måde
Blende en grøn dip til grøntsagsstænger
Lave en hemmelig smoothie, hvor en modig forælder skal gætte ingredienserne.
Der vil også være tegne- og maleaktiviteter ved bordene.
Aftenen afsluttes med en gratis fælles familie middag med grønnere lasagne, grøntsagsstænger med dip og smoothie til dessert.
Det er gratis, men tilmelding er nødvendig:
Kom og vær med til en hyggelig aften med inspiration, nye smagsoplevelser og grøn madglæde for hele familien.
Arrangementet er en del af Smag dig frem – Spis Danmark grønnere:
Korsør Kulturhus, Skolegade 1, Korsør.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Lørdag den 14. og søndag den 15. november 2026. Juletur langs Kysten
Besøg Møller i mejeriet på juleturen, hvor der kan besøges 6 unikke butikker og gallerier.
Find en unik julegave og dekorationer til ude og inde
Få inspiration til julen 2026 her
Møller i mejeriet – kunstgalleri, BO Grønt Havecenter og 2 andre
Solvænget 2, Kirke Stillinge, Slagelse.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden