Aktuelle lokale aktiviteter
De, som vi kender til findes nedenfor.
Aktiviteter, som vi kender til, indføjes løbende ligesom de afholdte også fjernes løbende.
Først de lidt længerevarende arrangementer og dernæst listen over tilbud af kortere varighed
Arrangementer af lidt længere varighed
Museer, udstillingsteder og aktivitetssteder – kig åbningstider på siden her
Frem til lørdag den 31. januar 2026. Der er bogsalg på biblioteket
Der er bogsalg, og priserne er som altid ganske små.
Det er et væld af forskellige bøger, der kan købes indenfor de fleste genrer og give masser af læsestof.
Prisen er 5 kr pr. bog eller 25 kr. for en posefuld. Du skal selv medbringe posen – eller du kan låne en på biblioteket.
Bogsalg følger bibliotekets daglige og bemandede åbningstider.
Biblioteket Slagelse, Stenstuegade 14. Slagelse.
Se her
Frem til Lørdag den 31. januar 2026. Kunstnerværkstedet Kabeldepotet – Årets januar udstilling.
OBS lukket fra 11. til 24. januar
denne gang med dygtige Rikke Sørensen, som arbejder med keramik i mange udtryk og former.
I udstillingen kan du opleve et stort udvalg af Rikkes smukke værker, der virkelig viser hendes spændvidde og tekniske kunnen.
Her er både skåle, lysestager, abstrakte figurer og et spændende maritimt relief, som tilsammen skaber en varieret og sanserig oplevelse.
Rikke elsker at eksperimentere med glasurer i metalliske, grønne og blå nuancer, og hun arbejder også med den gamle japanske rakubrændings-metode, som giver keramikken en helt særlig, levende overflade med smukke krakeleringer.
Mange vil måske også genkende hendes karakteristiske, kaktuslignende former, hvor det rå og det raffinerede mødes på fineste vis.
Kig endelig forbi og oplev Rikkes univers – og gå samtidig på opdagelse i de øvrige medlemmers udstillinger i Kunstnerværkstedet Kabeldepotet 👨🏼🎨👩🏼🎨👩🏽🎨👨🏻🎨
-Vi holder åbent lørdage og søndage kl. 12–15.
Kunstnerværkstedet Kabeldepotet, Søbatteriet 17, Korsør.
https://www.facebook.com/groups/240192348736313
Frem til 8. februar 2026 kl. 10-19. Torben Lundsted – grafik
Kunstneren er uddannet på Danmarks Designskole og var medlem af Danske Grafikere og BKF.
Han har ved to lejligheder udstillet i kunstforeningens regi (2014 og 2017) i Kongegården før hans død i 2025.
Han er årets medlemsgavekunstner 2025 – (sæson 2025-26) – ophæng, som medlemmer af kunstforeningen kan vælge mellem efter nærmere angivelse.
Se her
Korsør Kunstforening, Skolegade 1, Korsør.
Frem til den 28. februar 2026 kan Vinterudstillingen ses i Galleri Jethoni
Fernisering og nytårskur søndag den 11. januar 2026 kl 14-15.30.
Gæstekunstnere er Trine Krabsen, Iben Bjerre og Antonio Medone
Der kan desuden ses værker af de faste kunstnere. Dian Kruhøffer, Sanne Kaack, Anja Buur, Gitte Gaul, Jesper/Jethoni
Se her
Åbent onsdag, fredag og søndag kl. 12-16, lørdag kl. 10-14
Galleri Jethoni, Korsør.
Frem til den 6. april 2026. Udstillingen LANDING 2026 – SEKS NYE TALENTER er åbnet
Det er med stor glæde, Kongegaarden i Korsør nu kan præsentere LANDING 2026 som en kurateret, ambitiøs gruppeudstilling med seks nyuddannede billedkunstnere fra landets tre statsstøttede kunstakademier.
Alle kunstnere er nøje udvalgt og har alle høstet anerkendelse for deres afgangsværker.
De fleste er tilmed tildelt store hæders- og talentpriser.
Godt i gang med en lovende karriere har de skabt nye værker til Kongegaardens særegne og historiske arkitektur.
Åbningstider er torsdag kl. 11–18, fredag, lørdag og søndag kl. 11–16
Se her Forside | Kongegaarden
Kongegarden. Algade, Korsør.
Frem til juni 2026. Vinterbadning & SAUNAGUS
Sæsonstart var lørdag den 4. oktober 2025.
Vinterbader foreningen byder på vinterbadning, most og vand og varm sauna og mulighed for et tur i vandet.
Der er nybegynderhold hver tirsdag kl. 16.30-17.30 i oktober og november.
Saunaen er åben tirsdag og torsdag kl. 15-18 + weekend kl. 9-11.
Saunagus er på tidspunkter udover åbningstiderne (opslås på Facebook siden under begivenheder)
Ønsker du at blive medlem: skriv gerne til info@naesbyvinterbader.dk
Pris: 800 kr. sæson 25/26, 1500 kr. sæson 25/26 + 26/27.
Se her
Næsby Strand Vinterbadeforening, Bildsøvej, Næsby Strand
Arrangementer af kortere varighed følger herunder
Kendte aktiviteter indsættes efterhånden som de kommer til vores kendskab og er relevante for det tidpunkt, vi er på.
JANUAR

Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Lørdag den 24. og søndag den 25. januar 2026 kl. 10. Kabeldepotet genåbner efter ombygning
Lørdag og søndag inviterer de indenfor i Kabeldepotet!
Oplev et aktivt værksted med maleri, grafik, keramik og glaskunst – og gå på opdagelse i en smuk udstilling med værker fra deres medlemmer.
Kom og mærk den kreative stemning
Opslag her
Kunstnerværkstedet Kabeldepotet, Søbatteriet 17. Korsør.
Lørdag den 24. og søndag den 25. januar 2026 kl. 15. Forestillingen Svend, Knud og Valdemar
Det Piperske Teaterselskab har lagt Krabasken ind i deres turné.
Her genopfører deres store publikumssucces, som de har opført næsten uafbrudt siden 1887 på Nørrebros Teater
Spilles lørdage & søndage kl. 15. frem til 7. februar 2026.
Se her
Billetter koster 100 kr. Alle betalte billetter tillægges billetgebyr på 6,94 kr..
Krabasken, Bredegade 11 C, Slagelse
Søndag den 25. januar 2026 kl. 10-16. Dans dig til en flødebolle
Søndage i januar – gør lidt sjov ud daf dagen – dans dig til en flødebolle
Kan du lide gratis lækkerier? Så gør dig klar til en sød og hyggelig start på det nye år! Hver søndag i januar forkæler vi dig i Frellsen.
Kom dansende ind i butikken, og få en GRATIS varm drik og en lækker flødebolle.
Det eneste, du skal gøre, er at sprede glæde og dansetrin, så forkæler vi dig med lidt ekstra hygge.
Tag venner, familie eller kollegaer med og lad os sammen danse os ind i det nye år – med søde smil og varme kopper i hænderne. Vi glæder os til at se dig!
OBS: Tilbuddet gælder én varm drik og én flødebolle pr. person pr. søndag.
Opslag her
Frellsen Chokolade i Vestsjællands Centret, Slagelse.
Søndag den 25. januar 2026 kl. 10-16. Åbent på Bagerimuseet og med bagning i bageriet
Kom og se de mange klenodier omkring bagerfagets historie.
Der er mere end 500 klenodier og udstillingsgenstande fra hele Danmark, og foruden det oprindelige bageri kan besøgende også opleve en rekonstruktion af Vemmetofte Klosters Bageri fra 1880.
Der vil være nogle af de dygtige bagere tilstede, så I kan se dem trylle lækkerier frem – og de kan købes.
Gratis entré
Se her
Skovsgaard Mølle & Bagerimuseum, Fladholtevej 6, Slagelse.
Søndag den 25. januar 2026 kl. 14. Solisterier
Denne eftermiddag får Musikhuset besøg af Niklas Johansen og Alena Walentin
Der bydes traditionen tro indenfor til en hyggelig eftermiddag fyldt med masser af dejlig musik i samarbejde med Dansk Solistforbund.
Arrangementet finder sted i Slagelse Musikhus’ foyer.
Der er gratis adgang, og der er som altid kaffe på kanden og skøn stemning omkring de opsatte caféborde og stole.
(Dørene åbner en time før)
Fri entre og Unumr. siddepladser
Se her
Musikhuset, Badeanstalten Sdr. stationsvej, Slagelse.
Søndag den 25. januar 2026, kl. 15. Nytårskoncert 2026 med Slagelse Garden
Korsør Kulturhus byder på champagne og kransekage når Slagelse Gardens nytårskoncert afholdes i den flotte Marmorsal.
Det bliver en musikalsk oplevelse med et bredt sammensat program som Gardens dygtige musikere vil levere denne dag.
Entré: U/ nr. siddepladser 60,0
opslag her
Korsør Kulturhus, Skolegade 1, Korsør.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Onsdag den 28. januar 2026 kl. 12.30-13.30. Gardehusar Byridt
Oplev det flotte syn, når Gardehusarregimentets Hesteskadronen rider igennem Slagelse Midtby.
Hesteskadronen starter sit byridt kl. 12.30 fra Antvorskov kasernen. Hesteskadronen rider ind på Schweizerpladsen/Rosengade (kommer fra Løvegade) kl. ca. 12.55, rider ned mod Gammeltorv, til venstre mod Fisketorv, Nytorv og runder til sidst Rådhuspladsen, inden eskadronen rider ud af midtbyen og tilbage mod kasernen.
Hele ruten ser normalt sådan ud:
Slotsalléen – Slotsgade – Bredegade – Korsgade – Løvegade – Christiansgade – Frederiksgade – Schweizerpladsen – Jernbanegade – Frederiksgade – Christiansgade – Rosengade – Fisketorvet – Nygade – Fisketorvet – Rådhuspladsen – Skolegade – Skovsøgade – Nielsensminde – Klingenberg – Hestemøllestræde – Fruegade – Slotsgade – Slotsalleén.
Opslag her
Slagelse By
Onsdag den 28. januar 2026 kl.19.30. Den musikalske Foyer
Slagelse Musikhus har igennem mange år haft et rigtigt godt samarbejde med Slagelse Musikskole – især ”Onsdagsjam” på Badeanstalten er et succesfuldt initiativ.
Med ”Den Musikalske Foyer” udvides samarbejdet til også at dække Musikskolens klassiske elever og deres ønske om at spille koncerter.
Her vil man kunne opleve sangere, accordeonspillere, violinister, pianister m.m. udfolde sig på de skrå brædder kl. 19:30-20:30 på udvalgte onsdage.
Dørene og baren åbner kl. 19:00.
Det er helt gratis at komme ind til koncerten og til endnu en hyggelig onsdag aften
Se her
Slagelse Musikhus og Badeanstalten, Sdr. Stationsvej 3-5, Slagelse.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Torsdag den 29. januar 2026 kl. 19.30. Torsdagsforedrag – Da kristendommen kom til Danmark
Torsdagsforedraget i Sogneladen er med Torben Bramming og emnet er “da vikingerne mødte korset”.
Foredraget handler om Ansgar, der kaldes Nordens apostel, og hans spændende og begivenhedsrige liv, der bragte kristendommen til Danmark for 1200 år siden.
Hans liv kendes gennem øjenvidneberetninger og suppleres med beretninger fra de mange samtidige kilder fra den frankiske renæssance i 700- og 800-tallet.
Deltagelse koster 50 kr., som betales kontant eller med MobilePay ved fremmøde. Kræver ikke tilmelding.
Undervejs serverer vi ost og rødvin.
Se mere her
Sogneladen, Herrestræde 1 C, Slagelse.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Fredag den 30. januar 2026 kl. 19.30. Forestillingen Svend, Knud og Valdemar
Det Piperske Teaterselskab har lagt Krabasken ind i deres turné.
Her genopfører deres store publikumssucces, som de har opført næsten uafbrudt siden 1887 på Nørrebros Teater
spilles også lørdage & søndage kl. 15. frem til 7. februar 2026.
Se her
Billetter koster 100 kr. Alle betalte billetter tillægges billetgebyr på 6,94 kr..
Krabasken, Bredegade 11 C, Slagelse.
Lørdag den 31. januar 2026 kl. 11-16. Stoukærgaard- Guld Og Genbrug
Det lokale genbrug Stoukærgaard- Guld Og Genbrug har åbent lørdage i ulige uger.
Find mange gode varer ved Gadekæret i Kirke Stillinge.
Se her
Næste gang er den 14. februar 2026.
Lørdag den 31. januar og søndag den 1. februar 2026 kl. 15. Forestillingen Svend, Knud og Valdemar
Det Piperske Teaterselskab har lagt Krabasken ind i deres turné.
Her genopfører deres store publikumssucces, som de har opført næsten uafbrudt siden 1887 på Nørrebros Teater
Se her
Billetter koster 100 kr. Alle betalte billetter tillægges billetgebyr på 6,94 kr..
Krabasken, Bredegade 11 C, Slagelse
Lørdag den 31. januar 2026 kl. 15. Klassisk Nytårskoncert
Koncert med Wienertrioen og sopranen Dorthe Elsebet med musik af bl.a. Johan Strauss, Franz Léhár og Puccini.
Entré: 200 kr.
Billetsalg fra Skælskør Bykontor og via karl@arvidson.dk.
Kobæk Strand Hotel og Konference, Kobækvej 85, Skælskør

Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden

Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Søndag den 1. februar 2026 kl. 11. Fernisering Torben Kaas malerier
I MØLLER i mejeriet – kunstgalleri får vi besøg af vores faste kunstner
TORBEN KAAS
Kom og få en snak med kunstneren, 1 februar fra kl 11.00
Han vil vise sine nye malerier, som han har malet specielt til denne fernisering.
Motiverne på malerierne er gamle huse og gårde i en antydning af et landskab,
bakker, klitter, en sø og så ellers himlen foroven
Det er dog ikke husene eller landskabet, der er Torben Kaas` hovedmotiv
Det er lyset selv. Lyset der indhyller alt i et slør af farver, udvisker konturerne og får hele billedet til at vibrere, som var det et fatamorgana i en ørken.
Det skal opleves.
MØLLER i Mejeriet – kunstgalleri, er vært med et glas vin eller en kop kaffe
Der er som altid gratis adgang i galleriet
Møller i mejeriet – kunstgalleri
Solvænget 2, Kirke Stillinge, Slagelse, Denmark
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Mandag den 2. februar 2026 kl. 12-14. Fælles Frokost
Tårnborg forsamlingshus står atter for en fælles frokost
Det koster 99 kr. og består af smørrebrødsbuffet, kaffe, the og fastelavnsbolle samt en øl eller vand.
Køb billet her
Tårnborg Forsamlingshus, Frølundevej 50, Frølunde.
Mandag den 2. februar 2026 kl. 14. Benny fra Olsen Banden underholder
Hav en hyggelig eftermiddag med “klubkontakt” og overvær arrangementet med Benny fra Olsen Banden. Se her
HALSKOV KIRKE, Birkemosevej 20, Korsør.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Onsdag den 4. februar 2026 kl. 12.30-13.30. Gardehusar Byridt
Oplev det flotte syn, når Gardehusarregimentets hesteskadron rider igennem Slagelse Midtby.
Hesteskadronen starter sit byridt kl. 12.30 fra Antvorskov kasernen. Hesteskadronen rider ind på Schweizerpladsen/Rosengade (kommer fra Løvegade) kl. ca. 12.55, rider ned mod Gammeltorv, til venstre mod Fisketorv, Nytorv og runder til sidst Rådhuspladsen, inden eskadronen rider ud af midtbyen og tilbage mod kasernen.
Hele ruten ser normalt sådan ud:
Slotsalléen – Slotsgade – Bredegade – Korsgade – Løvegade – Christiansgade – Frederiksgade – Schweizerpladsen – Jernbanegade – Frederiksgade – Christiansgade – Rosengade – Fisketorvet – Nygade – Fisketorvet – Rådhuspladsen – Skolegade – Skovsøgade – Nielsensminde – Klingenberg – Hestemøllestræde – Fruegade – Slotsgade – Slotsalleén.
Se her
Slagelse By
Onsdag den 4. februar 2026 kl. 18.30. Bankospil i Kirke Stillinge
Stort bankospil onsdage i lige uger hele året, dog undtaget juleugen.
Dørene åbnes for vores gæster kl. 17.00 og starter spillet kl. 18.30.
Der spilles 40 spil med flotte kødgevinster samt 5 spil med 150,- kr. i gevinst.
Udover bankospillet sælges der kinesisk lotteri, opvarmningsspil, pausespil, 9 kvikke m.m.
Der er mulighed for at købe lidt spiseligt og drikkevarer.
Kort købes ved indgangen til kr. 12,-
Se mere her
Stillinge Forsamlingshus, Kirke Stillinge.
Kommende dato 18/2.
Onsdag den 4. februar 2026 kl. 19-22.30. Bal til Fru Knudsens danse og underholdningsorkester
Deltagerpris inkl. kaffe og brød i pausen 100 kr.
Musikerne som alle er startet i 1960/70’erne har spillet i flere kendte orkestre/big bands.
Repertoiret er meget bredt. Dansktop, Kim Larsen, Bamses Venner, Birthe Kjær, svensk, dansk og engelsk Pop samt 60’er hits- alt spillet i gode arrangementer og friskt tempo.
Tag kone, kæreste, nabo eller venner med.
Øl vand og vin ka købes.
Læs mere her
Havrebjerg Forsamlingshus, Krænkerupvej 57, Havrebjerg
Næste gang 4. marts 2026.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Torsdag den 5. februar 2026 kl. 19.30-21.30 Gutterne på Livø og Pigerne på Sprogø’.
Foredrag v/ Henning Jahn
Entré: Kr. 110 – billetter købes forud på www.Billetto.dk her: Gutterne på Livø og Pigerne på Sprogø. Foredrag v/ Henning Jahn
Henning Jahn, Frivillig Leder på Forsorgshistorisk Museum i Slagelse, beretter om Gutterne på Livø og Pigerne på Sprogø i en beskæmmende barsk men sandfærdig historie fra sorte år i den danske Forsorgshistorie.
Se mere her
Liselund Højskole, Slotsalleen 44, Slagelse.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Søndag den 8. februar 2026 kl. 10 til ca 13. Vandretur Halskov, Ledøje og Stibjerg
Allan Larsen og Just Walk Vestsjælland inviterer – Kom med på denne tur i skøn natur på Halskov.
Turen går først på cykelstien mod naturrastepladsen, hvor vi går rundt og nyder det skønne område.
Derefter fortsætter vi forbi færgen i Halskov færgehavn.
Vi kommer også igennem fuglereservatet Lejodde, hvor vi går på det lidt udfordrende underlag, som er sten, strand og strandenge.
Derefter kommer vi via Musholm og Højbjerg Skovs mountainbikespor til vi igen ender ved Korsør Station.
Ruten består af asfalt, grus- og græstier – både stor og små stier – ikke specielt kuperet, men alligevel udfordrende – især ved Lejodde.
Vi holder en snackpause undervejs.
Der er toiletter et par steder på ruten
Hastighed: ca. 5 km/t
Gåvært: Allan Larsen
Korsør Station kl 10. Storebæltsvej 2, Korsør.
Opslag se her
Søndag den 8. februar 2026 kl. 13-16. Familie banko i Tårnborg.
Åbent fra kl.11
Slagelse sportsacro hold står for dette familiebanko. Overskud går til Slagelse Sportsacro hold, så de kan komme til konkurrence i udlandet.
Der er over 150 præmier til både børn og voksne’3 plader koster 50 kr. 10 lodder koster 20 kr.
Man kan købe kaffe, the kage, chips mm
Se opslag her
Tårnbog Forsamligshus, Tårnborg.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Mandag den 9. februar til lørdag den 14. februar 2026 kl. 10-13. Kreativ Fastelavn
Vi tager hul på fejringen af fastelavn, når vi laver masker og pynt til fastelavnsriset (som dine forældre skal sørge for). Der er forskellige modeller og materialer man kan bruge.
Man kan finde værkstedet i børnebibliotekerne i den bemandede åbningstid.
Værkstedet er for børn fra ca. 3 år og op, men kun ifølge med voksen.
Se her
Slagelse Bibliotekerne & Borgerservice i Korsør, Skælskør og Slagelse Bibliotek.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Tirsdag den 10. februar 2026 kl. 18-21. Musikbanko i Musikhuset
🎶 Fri entré – bankoplader købes for 25,- stk. i baren
🎶 Dørene åbner kl. 18.00
🎶 Musikhusets foyer
Musikbanko i Musikhuset – fællessang, grin og præmier!
Efter en succesfuld første gang holder Musikhuset igen Musikbanko i foyeren. En aften med fri entré, bankoplader til 25 kroner, præmier på spil og billige priser i baren, hvor musikken og fællesskabet er i centrum 🎶
Musikbanko er en hyggelig og uformel bankooplevelse, hvor tallene er skiftet ud med genkendelige sange og syng-med-hits, som de fleste kan være med på. Aftenens vært er Albert, som mange vil kende fra Onsdagsjam på Badeanstalten, og han guider publikum sikkert og med humor gennem spillet. Her er der plads til grin, fællessang og små musikalske øjeblikke, hvor stemningen er mindst lige så vigtig som at råbe banko.
Arrangementet finder sted i Musikhusets foyer, som for anledningen forvandles til et socialt samlingspunkt. Dørene åbner kl. 18.00, hvor gæsterne kan tage plads ved bordene, købe bankoplader i baren og nyde en aften med musik, nærvær og afslappet stemning. En bankoplade koster 25 kroner og købes på dagen.
Musikbanko er for venner, familier og kollegaer, der har lyst til at samles om musik og fælles oplevelser i uformelle rammer, hvor fællesskab og musik går hånd i hånd.
Kom gerne i god tid, da det er først til mølle
Se her
Slagelse Musikhus og Badeanstalten, Sdr. Stationsvej 3-5, Slagelse.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Torsdag den 12. februar kl. 14-16. Biblio Bio i Korsør
Hver 2. torsdag i måneden, viser Korsør Bibliotek & Borgerservice film. Her kan du se eller gense gamle såvel som nye film, der ikke længere er at finde på biografernes repertoire.
Hvilken film, der spilles, kan ses på biblioteket senest en uge før forestillingen.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Se her
Næste Biblio bio i Korsør er 12. marts
Korsør Bibliotek. Berstensgade, Korsør
Torsdag den 12. februar kl. 18. Fyraftenskoncert med Ulla Miilman & Kristoffer Hyldig
DR Symfoniorkestrets elskede solofløjtenist i selskab med prisbelønnet og hædret klavertalent
Kongegaards koncerterne sikrer, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i kunsthallens intime koncertsal med Steinwayflygel og god akustik.
Formatet er fyraftenskoncerter kl. 18-19.15 og billetten omfatter også en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin med publikum og musikerne efter koncerten.
Mere info og billetkøb Her
Kongegaarden, Algade, Korsør.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Torsdag den 12. februar 2026 kl. 19.30. H.P. Lange og Jens Kristian Dam KONCERT
Kr. 110, der inkluderer kaffe/the og lidt sødt. Billetter købes forud på www.billetto.dk
Delta Blues – Countryblues – New Orleans – Spirituals. Dette kunne være passende tags på denne erfarne duo.
Samarbejdet startede omkring albummet ‘Travelling man blues’ fra 2016, som er blevet fulgt op af ‘I feel fine’ i 2019 og ‘Everything’s Alright’ i 2024.
I mere end 30 år har HP Lange være bluesmusiker på landevejen. Han har modtaget hvad der er af priser på den danske bluesscene, og er med 14 albums og tre DMA’er bag sig, efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Jens Kristian Dam Pedersen har altid spillet blues med de bedste herhjemme og har arbejdet HP Lange i mange år.
HP Lange på guitar og sang bliver back’et op af sprællemanden JK Dam på trommer, perc og ikke mindst piano, og sammen leverer duoen et energisk mix af delta blues, roots og egne sange med afsæt i traditionen
Se opslg her
Liselund Højskole, Slotsalleen 44, Slagelse.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Lørdag den 14. februar til den 7. marts 2026. Udstilling med Hanne Galschiødt
Dyr og mennesker i Røde Tårn lørdag den 14. februar – lørdag den 7. marts.
Udstillingen åbner med en hyggelig fernisering med lidt godt til ganen lørdag den 14. februar klokken 12-16.
Derefter åbent hver torsdag, fredag og lørdag kl. 12-16.
Slagelse Kunstforening åbner sæson 2026 med en skøn og vidunderlig udstilling af
værker af Hanne Galschiøt. Hendes motiver er dyr og mennesker – fugle fra mange
verdenshjørner og store, farlige pattedyr, heriblandt elefanter og tigre. Hendes
mennesker er ikke store og farlige, men store og frodige. Man skal dog ikke tro, at
hendes ærinde bare at vise hvordan de ser ud. Billederne er gennemkomponerede
og spiller i de skønneste farver og former.
Se her
Røde Tårn, Sdr. Stationsvej 1, Slagelse.
Lørdag den 14. februar 2026 kl. 11-16. Stoukærgaard
Det lokale genbrug Stoukærgaard- Guld Og Genbrug har åbent lørdage i ulige uger.
Opslag her
Find mange gode varer ved Gadekæret i Kirke Stillinge.
Lørdag den 14. februar kl. 12-16. Fernisering på værker af Hanne Galschiødt
Udstillingen Dyr og mennesker i Røde Tårn kan ses fra den 14. februar 2026 til den 7. marts 2026
Slagelse Kunstforening åbner sæson 2026 med en skøn og vidunderlig udstilling af
værker af Hanne Galschiøt. Hendes motiver er dyr og mennesker – fugle fra mange
verdenshjørner og store, farlige pattedyr, heriblandt elefanter og tigre. Hendes
mennesker er ikke store og farlige, men store og frodige. Man skal dog ikke tro, at
hendes ærinde bare at vise hvordan de ser ud.
Billederne er gennemkomponerede og spiller i de skønneste farver og former.
Udstillingen åbner som sædvanlig med en hyggelig fernisering med lidt godt til
ganen lørdag den 14. februar
Udstillingen er åben hver torsdag, fredag og lørdag klokken 12-16 indtil lørdag den 7. marts.
Der er gratis adgang i hele udstillingsperioden, og Slagelse Kunstforening glæder
sig meget til at se rigtig mange besøgende.
Udstillingen er i dén grad et besøg værd. Ses her
og her
Røde Tårn, Sdr. Stationsvej 1, Slagelse
Lørdag den 14. februar kl. 12.15–13. Fastelavn i Slagelse
Tag hele familien med – gaderne fyldes med udklædte børn, glade familier, farverige maskotter og musik fra Slagelse Garden.
Optoget starter på Nytorv kl. 12.15.
Tag hele familien med til en festlig dag i Slagelse Midtby, når Business Slagelse inviterer til fastelavnsoptog.
Kom udklædt, vær med i optoget og oplev ægte fastelavnsstemning midt i byen – det er gratis og for alle børnefamilier.
Opslag her
Slagelse By
Lørdag den 14. februar 2026 kl. 14. Musikeftermiddag med 2CV
Duoen 2CV gæster os igen.
Denne gang på Valentins dag.
Sidst var der godt fyldt op i cafeen, så kom i god tid.
Kom med til endnu en hyggelig musik eftermiddag med fortolkning af C.V. Jørgensen.
“2CV er en duo, som med kærlighed og respekt fortolker C.V. Jørgensens sange .”
Vokal & Guitar : Flemming Jensen
Bas & Kor : Kajsa Darre
Se opslag her
Cafe Vossie, Solens Plads i Korsør.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Søndag den 15 Februar 2026 kl. 11-15. Fastelavn i Tårnborg
Kom udklædt og slå katten af tønden – besdte udklædning kåres.
Det koster 35 kr. per person.
Se opslag her
Tårnborg Forsanlingshus, Tårnborg
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Onsdag den 18. februar 2026 kl. 18.30. Bankospil i Kirke Stillinge
Stort bankospil onsdage i lige uger hele året, dog undtaget juleugen.
Dørene åbnes for vores gæster kl. 17.00 og starter spillet kl. 18.30.
Der spilles 40 spil med flotte kødgevinster samt 5 spil med 150,- kr. i gevinst.
Udover bankospillet sælges der kinesisk lotteri, opvarmningsspil, pausespil, 9 kvikke m.m.
Der er mulighed for at købe lidt spiseligt og drikkevarer.
Kort købes ved indgangen til kr. 12,-
Se her
Stillinge Forsamlingshus, Kirke Stillinge.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Søndag den 22. februar 2026 kl. 14-16.30. Fastelavn i Stillingehallen
Så er det igen tid til fastelavn i hallen
OBS Tilmelding senest den 5. februar via MobilePay på 1263WA med angivelse af antal børn og voksne. 👸🏻👮🏻
Pris for deltagelse: 40 kr. for voksne, 30 kr. for børn, inkl. fastelavnsbolle 💸
Dørene åbner kl 13.30.
Kaffe, sodavand mv. kan som altid købes via MobilePay.
Hvad skal vi lave?
Slå katten af tønden 🐈
Finde kattekonger og dronninger 👸🏻
Lotteri med flotte præmier 🎁
Kåre årets flotteste udklædninger
Se her
Stillinge-hallen, Kirke Stillinge
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Onsdag den 25. februar 2026 kl. 18. En glad aften med Præstø harmonikaklub
Orkestret vil underholde med musik, sang og evt. en svingom
Til arrangementet serveres 2 stk. smørrebrød og Kaffe og lagkage
Prisen er 135 kr.
Tilmelding senest tre dage før til: Lene 23 48 62 14 eller Arne 42 91 20 38.
Opslag her
HUSET Vemmelev, Kirkevej 11,4241 Vemmelev
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Lørdag den 28. februar 2026 kl. 11-16. Stoukærgaard
Det lokale genbrug Stoukærgaard- Guld Og Genbrug har åbent lørdage i ulige uger.
Opslag her
Find mange gode varer ved Gadekæret i Kirke Stillinge.
Lørdag den 28. februar 2026 kl. 14. Musik eftermiddag med Weekend orkestret
Weekend Orkestret spiller de sange, du kender og elsker – fra tidløse klassikere og folkekære ørehængere til nutidens hits. Det hele blandes med kærlighed og energi til den perfekte musikalske cocktail.
Vil du opleve et orkester der ikke spiller for at imponere – men fordi de ikke kan lade være.
Et orkester hvor det ikke handler om lange soloer, men om sangen og musikken.
Et orkester der leverer gedigen underholdning uanset om du lytter, synger med eller danser
Se her
Café Vossie, Solens Plads 31, Korsør.
Lørdag 28. februar 2026 kl. 20. Karma Fest, Slagelse
Karmaklubben Midt- og Vestsjælland holder fester, og du er velkommen!
Karmaklubben findes hele landet og laver dansefester for danseglade mennesker.
Dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20, og DJ’en spiller danseglad popmusik
Nogle gange er der fællesspisning, andre gange ren fest.
Til Karmafesterne samles alle dem, som elsker at danse og møde folk og som vil hygge og hænge ud på en fed aften.
Kom alene eller med en kæreste, ven eller nabo.
Opslag her
Badeanstalten, Sdr. Stationsvej 3-5, Slagelse.
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden
Kendte aktiviteter i den kommende periode indsættes efterhånden